Bedst før-mærkning og varer med kort holdbarhed

Fødevarer og kosttilskud er altid mærket med en "bedst før"-dato. Denne mærkning er vigtig, da den viser, inden for hvilken tidsramme produktet er af højeste kvalitet. Men hvordan fastsættes disse datoer, og hvad sker der, når "bedst før"-datoen er passeret?

Forskellen mellem kort holdbarhed og bedst før

"Bedst før" og "kort holdbarhed" er to forskellige begreber. "Kort holdbarhed" bruges ofte på varer, hvor "bedst før"-datoen nærmer sig, men ikke er overskredet.

"Bedst før" angiver den dato, hvor producenten ikke længere kan garantere varens oprindelige egenskaber som smag, friskhed og konsistens. Efter denne dato kan kvaliteten forringes, men varen bliver ikke automatisk ubrugelig.

"Kort holdbarhed" er typisk en mærkning, der anvendes af forhandlere, ikke producenter. Disse varer findes ofte til nedsat pris, da de snart når deres "bedst før"-dato.

Produktet bliver ikke nødvendigvis dårligt

Så længe en vare opbevares korrekt, sker der ikke de store ændringer i dens næringsværdi. Nogle stoffer kan dog mindskes over tid, især dem, der reagerer (oxiderer) med ilt og fungerer som antioxidanter, f.eks. vitamin C og E.

En vare er ofte spiselig i lang tid efter "bedst før"-datoen, men det er vigtigt, at den opbevares korrekt. Generelt er varme, sollys og luft dårligt for holdbarheden. En tæt lukket emballage, der opbevares uden for sollys og ved den rette temperatur, har gode chancer for at holde betydeligt længere end den angivne "bedst før"-dato.

En leverandør kan aldrig garantere, at en vare bevarer sin bedste kvalitet frem til "bedst før"-datoen, hvis den ikke opbevares korrekt. Opbevaringsinstruktioner skal fremgå af etiketten på alle fødevarer og kosttilskud. Forskellige varer har forskellig følsomhed over for tid og opbevaring. Kølevarer er meget mere følsomme end tørvarer. F.eks. vil proteinpulver holde meget længere efter "bedst før"-datoen end en pakke mælk.

Se, lugt og smag

Mennesket har ikke den bedste lugtesans i dyreriget, men vi er exceptionelt dygtige til at opdage, når mad er blevet dårlig. Hvis en vare har overskredet sin dato, er det altid vigtigt at kigge, lugte og smage for at vurdere, om den stadig er spiselig. Hvis maden både ser ud, lugter og smager normalt, er den sandsynligvis helt i orden at spise.

For visse produkter er det ikke muligt at foretage denne kontrol, især når det gælder kapsler og tabletter. Disse har som regel en meget lang holdbarhed og bliver sjældent dårlige på en måde, der gør én syg. Hvad der derimod kan ske, er, at de mister noget af deres aktive indhold, såsom vitaminer og mineraler. For denne type produkter er risikoen for, at de bliver dårlige, med andre ord ubetydelig.

Vigtige mærkninger

Alle produkter har to viktige merkninger: "Best før"-dato og oppbevaringsinstruksjoner. Følg alltid instruksjonene for å forlenge holdbarheten. "Best før"-datoen stemples vanligvis på pakken, ofte sammen med batchnummeret.

Best før ≠ siste forbruksdag

Sidste anvendelsesdato er en anden form for mærkning, der ikke må forveksles med "bedst før". Sidste anvendelsesdato er en frivillig mærkning, der sættes på produkter, som kan anses for at være farlige at konsumere, efter denne dato er overskredet. Denne mærkning findes oftest på friske fødevarer som fisk og kød, men også på visse typer af specialernæring (SÆR NÆR) brugt i sundhedssektoren.

Det er en sjælden mærkning og findes stort set ikke på kosttilskud eller almindelige fødevarer.

Hvordan bestemmes bedst før-datoen?

Der findes ingen universel metode til at fastsætte "bedst før"-datoen for alle typer varer og fødevarer. Denne mærkning bestemmes ofte ud fra producentens erfaring med egne produkter samt information fra underleverandører om ingredienserne.

Mange producenter bruger etablerede metoder til at teste holdbarheden ("shelf life"), som svarer til bedst før-datoen. Disse tests kan variere, men omfatter ofte stresstests, hvor produkterne udsættes for varme, luft, lys og i nogle tilfælde bevægelser, der kan få produkterne til at klumpe sig. Sådanne tests giver et godt billede af, hvor længe produktet kan forventes at holde sig i sin emballage.

"Bedst før" er derfor ikke en skarp grænse for, hvornår et produkt ikke længere kan spises, men snarere en indikation på, hvornår producenten ikke længere garanterer forventet kvalitet. Brug syn, lugtesans og smag til at vurdere, om produktet stadig kan bruges – det kan det ofte, selv efter "bedst før" er passeret.